Sådan kan du sælge mere med rabat-wheels, quizzer og konkurrencer

Enhver onlineskribent ved, hvor vigtigt det er for salget, at du har mange læsere på nyhedsbrevet.

Du kan bruge en konkurrence, quiz eller et rabat-wheel til at få flere læsere til dit nyhedsbrev – og sælge mere.

  • Du kan oprette en nem og hurtig quiz, hvor folk får resultatet ved at tilmelde sig nyhedsbrevet
  • Du kan opsætte en let konkurrence på din webshop eller website
  • Du kan også oprette et rabat-wheel, hvor folk får rabat ved at klikke og tilmelde sig dit nyhedsbrev.

Derfor kan du få glæde af rabat-wheels, konkurrencer og quizzer

Fordelen ved quizzer, konkurrencer og rabatwheels er, at de gør det let og hurtigt for dig at få flere læsere på dit nyhedsbrev.

Samtidig er det nemmere at sælge til mennesker, som allerede har taget det første skridt ved at interagere med din hjemmeside eller shop.

Desuden sætter Google pris på, at folk opholder sig længe på din shop eller hjemmeside og interagerer med den. Det kan styrke dine Googleplaceringer på sigt.

Få flere læsere med en hurtig konkurrence

Du har forhåbentlig allerede et nyhedsbrev med popup-bokse på din shop eller dit website.

Så er det nemt at lave din egen konkurrence på få minutter.

Det handler sådan set bare om at finde på en gevinst, som vil interessere din målgruppe.

Du kunne fx udlodde et gavekort til varer i din webshop.

Hvis du er konsulent på timebasis, kan du selvfølgelig også tilbyde en time af din hjælp til vinderen.

Derefter kan du køre en Facebook-annonce for din konkurrence.

Nu kan du udtrække en vinder hver måned, som du vælger blandt læserne af dit nyhedsbrev.

Skriv gerne i nyhedsbrevet, hvem der har vundet i denne måned, når du alligevel sender nyheder og tilbud. Det hjælper dig med at minde læserne om, at de kunne være så heldige at vinde næste måned, så de bliver på nyhedsbrevet.

Få flere læsere med en nem quiz

Det er nemt at bruge en quiz til at få nye læsere på dit nyhedsbrev.

Du kan samtidig bruge quizzen til at lære mere om, hvem dine læsere er, og hvad de ønsker sig af dit nyhedsbrev.

Jo mere du ved, jo bedre er det, for så kan du sende nyhedsbreve, der matcher dine læseres ønsker perfekt.

Brug et rabat-wheel til at få mange læsere

Et rabat-wheel er et virtuelt lykkehjul, der fungerer ligesom popup-boksene på shoppen.

Når læseren klikker på dit rabat-wheel, kan han se, om han har ”vundet” en rabat til din webshop.

Samtidig bliver han tilmeldt dit nyhedsbrev, så han kan handle med rabat i din shop.

Det er en stor fordel for dig, når du får folk til at interagere med din webshop straks. Det giver nemlig markant større chance for, at de køber noget i webshoppen.

Det er let at sætte et rabat-wheel op med nogle ganske få klik, og der er flere forskellige plugins, du kan bruge til formålet.

 

About: admin